Healing ~ vejen hjem   
Se mine behandlings tilbud i undermenuen

Healing er ikke en dans på roser, og jeg er ikke en magiker der på mystisk og fantastisk vis kan få ting til at ske. Men det er et fantastisk redskab, der kan hjælpe med at genskabe harmoni og indre balance.
Healing handler om at du som person, er klar til at se nærmere på hvad der holder dig tilbage fra at træde ud på livets scene,
i dit eget lys, i fuld balance og i harmonisk overensstemmelse med livet omkring dig. Det handler om at du skal finde ind til din egen indre visdom ~ for det er herinde du finder alle de svar du søger og jeg vil med glæde stå ved din side, guide dig og dele ud af min indre visdom ~ sammen bringer vi energierne i balance, så du kan finde hjem.

Jeg tilbyder 1,5 times krystal healing og 30 min fjernhealing ~ du kan læse mere om begge dele, i undermenuen.

Vi er alle kommet hertil for at leve vores liv, lære, vokse, opleve, udfolde os og vores potentiale ~  lade vores indre lys skinne.  Men det er ikke altid nemt, at gøre. Vi er ofte underlagt tanke og handle -mønstre der forhindre os i at se vores eget unikke lys. Mønstre der både kan være tillært eller som sidder i os fra tidligere liv. De forhindre os i at lytte til vores indre stemme, og dermed mister vi evnen til at lade os guide af vores intuition, og forbinde os med vores sjæls essens. 
Det er her jeg kommer ind i billedet. For jeg kan hjælpe dig finde tilbage til roen, og forbinde dig med din højere bevidsthed, så du igen kan høre den sagte kærlige hvisken i dit øre, fra din sjæls stemme. Gamle handle og tanke mønstre brydes først når vi ser dem, og er opmærksomme på dem, det kræver tid, opmærksomhed og kærlighed, og nogle gange lidt hjælp udefra. Lad mig være dit spejl, så også du kan finde hjem, og blive dit sande jeg.

En bivirkning ved healing kan være fysiske symptomer (smerter og eller sygdom) letter eller helt forsvinder. For når vi finder ind til kernen, forløser traumet, forstår mønsteret, så slipper vi energien og dermed også den energi der laver fysisk ravage.


Det er noget ganske særligt og helt specielt at være vidne til det der sker under en healings sesion og det fylder mig gang på gang med overvældende kærlighed og undren. Tænk at vi besidder den evne, at kunne heale os selv.... Det er så smukt at være en del af disse processer og møde så mange modige mennesker der tør se deres problemer i øjnene. Det kan ikke beskrives med ord, men her er et par der næsten dækker. Stolthed på mine klienters vegne, kærlighed til mit arbejde og ydmyghed omkring alt det der finder sted via den åndelige verdens hjælp. Jeg føler mig ofte som verdens heldigste kvinde når jeg går hjem fra "arbejde".

I kærlighed Abi
Husk alternativ behandling må ikke betragtes som erstatning for professionel lægebehandling. Lægen bør altid til ses og spørges til råds i alle helbreds anliggender. Især når der er tale om symptomer, der kan kræve diagnose eller lægelig behandling