Hjem i dig selv 26.06.2015

At vende hjem til sig selv ~ hvordan gør man så lige det...
Hvordan gør man så lige det, vender hjem i sig selv..? Jeg plejer at sætte eller stille mig et roligt sted i naturen, hvor jeg kan være med mig selv. langsomt men sikkert vender jeg blikket indad og mærker mig selv og min krop, lader jordforbindelsen indfinde sig og roen sænke sig i både krop og sind . Når jeg er i kontakt med mit energifelt, min sæbebobbel, min aura, mit energi legeme (kært barn mange navne) trækker jeg det på plads, fortætter energierne omkring mig. Energierne samler sig og jeg finder ro, afstresser simpelthen ~ jeg mærker tydeligt hvordan det skaber en ekstra ro og tryghed, et nærvær og jordforbindelse. Sådan sidder jeg en stund og bare mærker mig selv, giver slip på alle tanker, jeg slipper dem simpelthen så snart de dukker op, mærker mit hjerte slå, lytter til min vejrtrækning, lukker op for at de energier jeg har brug for kan strømme frit til mig og tillader følelser at strømme frit igennem mig, uden at dømme dem som værende gode eller dårlige. Her er jeg i fuldt samvær med mig selv, jeg er hjemme. Slutteligt hilser jeg på moder jord, og mærker mine rødder der forankrer mig dybt og godt her på planeten, jeg er tryg, jeg er hjemme, jeg er hel ♥

En ekstra ting man kan gøre, er at bede al den energi man nogensinde har efterladt i div. situationer, om at vende hjem. Læg nu mærke til hvilken retning energierne kommer fra og hvordan det føles at blive hel igen. 

 Kommer energien forfra, har du alt for meget energi bundet op i at bekymre dig om fremtiden.
Kommer den bagfra, er det energi efterladt i fortiden.
kommer den fra venstre, er det dit følelses liv og de feminine bløde energier der har lidt overlast.
Kommer den fra højre, er det handle kraften og de maskuline energier det handler om.

Det kan selvfølgelig sagtens være en kombination af en eller flere retninger, eller måske kommer energierne fra alle sidder... mærk efter og føl ind, hvad er det du har efterladt hvornår, og hvordan føles det at få samlet hele dig igen ?
 
Email again: