Jordforbindelse 16.05.2015

Øvelser i grounding og jordforbindelse
At grounde eller på dansk at skabe jordforbindelse, vil i alt sin enkelthed sige at man kommer "ud af hovedet" og tankerne og ned i kroppen, at man får genskabt/oprettet den forbindelse til Gaia der er så uendelig vigtig på alle måder. Jordforbindelse giver ro, overskud til handling og en grundliggende følelse af tillid til livet. Den er især vigtig hvis man ønsker at arbejde med den åndelige verden, for hvis man ønsker at have antenner opadtil, må man slå rødder nedadtil ~ ellers risikere man at "vælte" som for oven, så også for neden. Jo bedre groundet man er, desto bedre kontakt kan man skabe og opretholde. Det handler om at elske livet på jorden, at favne mennesket man er og den, om end noget begrænsede, fysiske krop og verden vi lever i. Her er så smukt og magisk, værdsæt det ~ NYD AT ELSKE NUET

Der er flere måder at hjælpe denne grounding energi igang, eller forstærke den på, her er nogle øvelser du kan prøve, leg lidt med dem og find så den måde der fungere bedst for dig. Husk, øvelse gør mester og dette er noget man kan dyrke lige så ofte og meget man har lyst til.

At lege egetræ: Stil dig et uforstyrret sted, luk øjnene og slap af i kroppen, lyt til din vejrtrækning, uden at lave om på den, lyt blot. Når du er godt afslappet så vend dit fokus mod dine fødder, forestil dig at der fra dine fodsåler vokser små fine rødder ud. Rødderne søger nedad, ned gennem alle lagene du står på (om du står på 10'ende etage eller direkte på græs betyder intet) lad dem vokse ned ned ned, når de rammer jordens overflade, breder de sig ud og vokser i tykkelse, de bliver store og stærke, og vokser sig bredt og dybt ned i jorden, de er så store nu at de også vokser i tykkelse op langs dine ben og lår. Mærk hvordan du står solidt "plantet" og tyngden i dine ben er tydelig ~ du står fast, du er groundet, du er et træ. Stå så længe du føler behov for, og når du er færdig så ryst lige kroppen en smule, og drik et stort glas vand.

Den hurtige: Sæt dig med fødderne i gulvet og hænderne hvilende på lårene, luk øjnene og slap af i kroppen, lyt til din vejrtrækning uden at lave om på den, mærk nu kontakten mellem fødder og gulv og mellem dig og stolen du sidder på, hold focus på kontaktfladerne og dit åndedræt ~ sid sådan et minut eller 2. <Denne lille øvelse er god at bruge på en stresset arbejdsdag, eller inden man skal til vigtige møder m.m.

Rød energi: Vores rod chakra er det der står for (blandt andet) jordforbindelsen, at fylde dette chakra med energi, kan hjælpe med at stabilisere jordforbindelsen. Stil eller sæt dig et roligt sted, og slip alle tanker. Slap godt af i kroppen og lyt til din vejrtrækning uden at lave om på den, lyt blot. Nu forestiller du dig at den smukkeste røde energi kommer til dig og strømmer fint og roligt ind i dit rodcenter, som sidder på den nederste del af rygsøjlen, lige under lænden. Vær opmærksom på når strømmen ebber ud, eller du får en fornemmelse af at skulle stoppe , så er det tid at stoppe, du må ikke tvinge energien til at fortsætte. Er du i tvivl, så start med 2 min, og når du har øvet nogle gange, så bed den åndelige verden give dig et tegn når du har fået det du har brug for, eksempelvis et stop skilt du ser for dit indre øje, eller lignende.

Naturen: al ophold i naturen, have arbejde, gå ture, svømmeture m.m. er en rigtig dejlig måde at skabe jordforbindelse på. At nyde naturen, værdsætte den og sende den kærlighed og taknemmelighed er så fin en måde at grounde på. Det er let og ligetil, så smid sko og sokker og ud med de bare fusser på græsset

Udveksling af energi med Gaia: Når man har oprettet jordforbindelsen og kan mærke den i sin krop, kan man hvis man har lyst/føler for det, åbne op for at de kosmiske energier kan strømme igennem en og ned i moder jords indre, forestil dig blot en energi strøm i gyldne farver som strømmer oppefra ned gennem toppen af dit hoved og hel vejen ned gennem rødderne under dine fødder, hvor de flyder ud i jorden. Som udveksling kan du nu lade de smukkeste rene Gaia energier strømme dig i møde og fylde din krop. Mærk hvordan du svøbes i den reneste kærligste energi og lyt nu til hendes beskeder til dig, se, mærk og lyt.
At udveksle energi med Gaia kan også ske hvis man er fyldt med negativ energi, sorg eller andet man ikke ønsker i sit system, giv dem blot til Gaia, hun transformerer dem til noget hun kan bruge og tager så hjertens gerne imod dem. Hun elsker at hjælpe os mennesker. Så giv blot dine negative, destruktive, vrede, sorgfyldte energier til hende. Du forstiller dig blot at disse energier strømmer ud af din krop, gennem rødderne under dine fødder og ud i jorden. Tag derefter imod den gave hun har at give dig i stedet.

Meditationer: der findes et hav at grounding meditationer og musik på youtube, prøv dig frem og find den du føler mest for, gå med din intuition og lyt evt til stemmen der bliver brugt, lyder den som en du har lyst til at give dig hen til, hvis ikke så led videre. Som udgangspunkt er dybe bas lyde og trommer dem der bringer bedst grounding. Tribal agtig tromme dans er også en skøn måde at få sat jordforbindelsen i svingninger.

Sten: Pyrit, hematit, granat, rød jaspis, røg kvarts, granit og flintesten

På billedet herunder ser du et krystal grid, lavet for at styrke jordforbindelsen. Hvem der så end måtte have lyst til at tune ind på energier, eller meditere på billedet er så hjertens velkommen.



 
Email again: